Projekt Slørugle - Samsø
Slørugleforedrag fredag d. 18. marts kl.19.30 på Flinchs Hotel (21.02.2005)
Klaus Dichmann var på Samsø og fortalte om sløruglerne. (Foto: Jan Bolding Kristensen) Det er Danmarks Naturfrednings lokalkommite og Samsøs Fugle, der stod som arrangører af fordraget. |
På min vej nordpå ad Havvejen ved Onsbjerg Borgerforenings bålplads, i skumringen, rammer jeg en større fugl med bilen, en VW Transporter. Hastighed ca. 70 km/t. Jeg stopper for at "fjerne liget" fra køleren, men opdager til min store forbavselse at fuglen, en slørugle, ikke er død - groggy, men levende. Forsigtigt graver jeg den ud af kølergitteret og tager den med ind i kabinen og kører nordpå. I Mårup er den ved at komme gevaldigt til live og begynder at at slå med vingerne inde i bilen. Jeg kører ind til Lars Johnsen, og vi har fuglen i hans køkken. Vi kontakter Bjarne Manstrup på Naturskolen og spørger, hvad vi skal stille op med fuglen. Der opnåes enighed om, at såfremt sløruglen i løbet af nogle timer kommer sig, skal vi prøve at sætte den ud igen. Henad ved 21-tiden begynder fuglen at gå på vingerne inde i køkkenet, og ved 22-tiden beslutter vi os for at slippe uglen fri igen. Vi kører ud i Langdalen, går op på en bakketop med fuglen på armen. Ganske kort tid efter mærker jeg kløerne slippe min arm, vingerne breder sig ud, og sløruglen forsvinder i natten. Jeg har ikke set den eller andre slørugler herude siden. |
Britta Mahler har ringet og fortalt samt skrevet om sløruglerne på Sannholm. I sine fotoalbum har hun fundet 3 billeder, som er taget i 1970´erne. Det er Rasmus og Brittas søn, Ole, der har fotograferet uglerne, når han var hjemme på ferie. "Når der var sommergæster, skulle vi altid ud i laden og se til uglerne", fortæller Britta. |
Vi flyttede fra Sannholm 1982, da var uglerne borte, men de var i laden flere år fra 1972". |
Sløruglegylpene blev i oktober 1975 sendt til ugleeksperten, Jørgen Terp Laursen i Jylland. Resultatet af undersøgelsen: Skovmus - 56 stk. Husmus - 31 stk. Mus sp/Husmus - 24 stk. Brun rotte - 5 stk. Dværgspidsmus - 2 stk. Gråspurv/Skovspurv - 7 stk. Skarnbasse - 3 stk. Total antal hvirveldyr: 125 Det kan konstateres, at studsmusene mangler, men disse findes ikke på Samsø. Ligeledes mangler Spidsmus, arten er meget sjælden på Samsø, hvorimod Dværgspidsmus er alm. |
Vi har her i vinteren 2004-05 lavet 16 redekasser og sat 14 af dem op forskellige steder på øen. Arbejdet foregår i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forenings "Projekt Slørugle" og artskoordinator Klaus Dichmann, Sønderborg. Se projektets hjemmeside: www.tytoalba.dk I løbet af december og januar har vi udsendt informationer om sløruglen, byggevejledning for redekasser, egnede steder for opsætning af kasserne, artikler i de lokale aviser, samt besøgt omkring 25 gårde. Klaus Dichmann lovet at komme til Samsø med foredrag og lysbilleder fredag d. 18. marts. Vil har også prøvet, om vi kunne få oplysninger fra folk på Samsø, som kunne huske, at de så slørugler på øen i 1960´erne, 1970´erne og 1980´erne. Vi har fået 3 - 4 henvendelser og tilsendt billeder af samske slørugler fra 1970`erne. I følge grundige registreringer af Jørgen Terp Laursen og Overlærer Kristian Lamberg i 1983 og 1984, ved besøg på godt 100 gårde på Samsø og samtale med mange mennesker, ynglede det foreløbigt sidste sløruglepar på Samsø i Pillemark i 1983. Informationsfolderen "Hjælp til Sløruglen" kan fås ved henvendelse til "Samsøs Fugle". |
I dag yngler over 90 % af bestanden i opsatte redekasser. Sløruglerne var oprindeligt almindelige over det meste af Danmark, men tibagegangen startede allerede i 1930´erne, og siden da er det gået støt tilbage, primært som følge af omlægningen i landbrugsdriften. I 1990 havde man således kun kendskab til ca. 25 par. Men nu er udviklingen vendt. På godt 15 år er bestanden vokset til 232 par. Det skyldes først og fremmest Klaus Dichmann, Sønderborg, som i flere år har opsat rigtig mange redekasser. Danmark ligger på nordgrænsen for sløruglens udbredelse. Det betyder, at vort klima egentligt er for koldt for den. Sløruglen kan nemlig ikke opbygge et fedtlag som andre fugle om vinteren. Derfor er den afhængig af at kunne komme indendøre i vore lader, når det bliver koldt. (kilde: "Projekt Slørugle" v/Klaus Dichmann og DOF. www.tytoalba.dk ) |
Materialer: Redekassen bygges af krydsfiner (6-10mm), spånplader eller ubehandlede bræder (ca. 10 mm). Inspektionslemmen er vigtig, da Sløruglen gylper meget i sin kasse. Efter 4 - 5 år med yngel bør man kigge i kassen, og hvis der er meget gylp, fjerne det. Ophængning: Kassen placere ovenpå en hanebjælke ca. 6 - 8 m over ladens gulv eller ca. 3 - 5 m over loftsrummets gulv, således at den sidder godt på langs af hanebjælken. Den kan sættes fast med 2 stk. vinkeljern - et i hver ende. For at stabilisere kassen kan der sættes et eller to støttebrædder på hanebjælken under kassen. Sted: Den optimale lokalitet for en slørugle er en gård med store lader. der bør vælges en lade, hvor der enten er korn eller halm. der skal være gode ind. og udflyvningsforhold for sløruglen, d.v.s. der skal være en eller flere åbninger i laden, der altid er åbne. Åbningen skal være mindst 15 x 15 cm. (Kilde Projekt Slørugle www.tytoalba.dk ) |
I en helsides artikel i Samsø Posten d. 6. januar 2005 fortaltes om "Projekt Slørugle". I artiklen blev folk anmodet om at henvende sig, hvis de var interesserede i at få en kasse hængt op i deres lade. Den 6. januar havde vi fået 5 henvendelser. Den 13. januar havde 24 ønsket at få en sløruglekasse sat op på deres ejendom. Den 28. januar er i alt 14 kasser hængt op, nu mangler de 2 sidste i denne omgang. 6 kasser er lavet af vandfast krydsfiner. 10 kasser er standard transportkasser (S 18) fra firmaet Granby Pack A/S, Nykøbing F. - pris pr. stk: 177,50 kr. De 11 kasser hænger sådan, at indflyvningshullet er savet ud i ladernes gavle. 3 kasser hænger med indflyvningshullet til kassen inde i laderne. |
Men portene står åbne hele året og oppe under taget er der også åbne ventilationsvinduer. Her myldrer det med gråspurve. |
Gården ligger i den i den østlige del af Agerup med dyrkede marker, Græsløkkerende-områder og frugtplantager som fourageringsområder. Ved gårdundersøgelserne i 1983 og 1984 vurderede man, at denne gård havde huset slørugler. |
Uglerne vil have mulighed for at komme ind i laden og på lofterne andre steder på bygningerne. |
Her sidder kassen også direkte på gavlens inderside, dermed undgås fx husmår og katte. Gården ligger ud mod marker og den gamle strandmose "Hverremosen". |
Kassen sidder i et maskinhus. Til venstre for kassen blev der lavet et hul, 25x25cm, så både ugler og svaler kan flyve ind. Filipsdal ligger lige syd for Stavns Fjord med rigtig god strandengsområder. |
Kassen sidder i et maskinhus med 2 åbne porte. |
Den gamle stakhjelm, som i dag er opbevaringslade og nogle få maskiner og kartoffelkasser. Her var der slørugler i 1960`erne. Gode fourageringsområder på engene langs Ålbæksrenden. Området bruges hvert år som fourageringsområde for Rørhøg og Blå kærhøg. |
Kassen sider direkte på gavlen med indflyvning udefra. |
Denne gård ligger ca. 1 km. nord for den forrige med samme fourageringsområde. |
Gården ligger i den østlige del af Brundby. Brundby Mark er forurageringsområde. |
Gården har en perfekt beliggenhed på kanten af Nordby Bakker, lige over for Kragemosen. |
Denne kasse er en præfabrikeret transportkasse, Granby-box S18, fra Firmaet Granby Pack A/S med indsat skillerum. Det er den type kasser, som er opsat med stor succes på over 100 gårde i Jylland, hvor sløruglerne er flyttet ind i mange af dem |
Denne stald ligger i den østlige ende af Besser. Fourageringsområder er marker ud til Kattegat og strandengsområder i den sydøstlige del af Stavns Fjord. |
Dette er Agerups 2. kasse. Kassen sidder perfekt i gavlen. Fourageringsområderne er store frugtplantager og så er der ikke så langt til Stavns Fjords strandenge. |